It’s like you’re screaming and no one can hear. You almost feel ashamed that someone could be that important, that without them you feel like nothing. No one will ever understand how much it hurts. You feel hopeless, like nothing can save you. And when it’s over and it’s gone, you almost wish you could have all the bad stuff back, so you can have the good.
Imorgen kommer der et nyt afsnit af Vampire Diaries - men i mellemtiden, alle jer godt kan lide at kigge på en utrolig lækker snack, tjek den her video ud;
He’s not perfect. You aren’t either, and the two of you will never be perfect. But if he can make you laugh at least once, causes you to think twice, and if he admits to being human and making mistakes, hold onto him and give him the most you can. He isn’t going to quote poetry, he’s not thinking about you every moment, but he will give you a part of him that he knows you could break. Don’t hurt him, don’t change him, and don’t expect for more than he can give. Don’t analyze. Smile when he makes you happy, yell when he makes you mad, and miss him when he’s not there. Love hard when there is love to be had. Because perfect guys don’t exist, but there’s always one guy that is perfect for you.
Det der med at savne en person man ved man burde have glemt for længst er nok en af de værste følelser nogensinde. Jeg knyttede mig i sin tid alt for meget til én, jeg gav alt jeg havde men fik i sidste ende ikke noget tilbage, så nu føler jeg et eller andet sted at jeg mangler rigtig meget. Efter så mange år, blev jeg glemt i løbet af et par uger, og nu eksistere jeg ikke længere for ham og det har jeg ikke gjort i snart 6 mdr. Jeg mistede den person jeg fortalte alt til, den person jeg støttede mig op af til hver en tid, og det æder mig op hver evig eneste dag og for at være ærlig så irritere det mig grænseløst når folk laver sjov med at jeg ikke har givet slip - men kære venner, det er ikke noget jeg selv er herre over! tro mig, havde det været så let havde jeg gjort det for længst, for han fortjener intet fra mig længere. Han fik for meget af mig, men det var aldrig nok. Jeg var der for ham da han havde det værst, jeg satte hans ønsker over mine, jeg trodsede mine nærmeste venner og kæmpede imod mine forældre. Alt det til ingen verdens nytte - jeg blev alligevel smidt over skulderen og glemt i løbet af ingen tid. Som om jeg aldrig har eksisteret, det gør ondt hver evig eneste dag at tænke på det, forbinde det med alt musik jeg høre. Jeg udtrykker mig lettest ved musik. - Det værste er ikke at mangle ham når jeg er ked af det og har brug for at snakke, for det har jeg heldigvis min bedsteveninde og ven til, nej, det værste er at mangle ham at dele mine lykkelige øjeblikke med. Det er der det gør mest ondt. Når jeg smiler, men stadig mangler noget.
Første gang jeg hørte om Fifty shades of grey var på 9gag hvor der blev lavet sjov med den.
Jeg anede virkelig ikke hvad det var på det tidspunkt.
Så begyndte folk at snakke om at det var porno for kvinder og så tænkte jeg.. hvem har sat sig ned og skrevet 3 af de bøger?
så begyndte nogle pigerne fra min klasse at læse og jeg blev opfordret til selv at begynde at læse den, så jeg gik ned på det lokale bibliotek og ville enten låne den eller sætte mig i kø til at låne den.
Jeg tænkte HELL NO da bibliotekaren fortalte mig at der var 52 i kø før mig, så der ville gå et halvt år eller mere før det blev min tur. Så jeg købte bogen igår til 150 kr i en boghandler og er nu gået igang og jeg er virkelig ikke skuffet endnu, overhovedet! Den er rigtig god indtil videre. Jeg havde svært ved at slippe den da jeg skulle med bus hjem fra skole idag, men synes den var lidt upassende at sidde fremme med, ehehe! Jeg forstiller mig Christian Grey sådan her ;
Jeg burde stoppe med at gå i så meget sort og stoppe med at bande så meget og være sødere ved flere mennesker, og passe bedre på mit hår - Der er godt nok mange ting jeg burde gøre, jeg VED jeg burde gøre, og alligevel får jeg det ikke gjort. Jeg elsker sort, desværre er nogle bandeord blevet en meget fast vane for mig, okay det kommer så også helt an på hvem jeg snakker til, men primært er det en irriterende ting der har sat sig fast. Det mest brugte er nok Fuck. Det er noget fuck. desværre. Jeg synes selv jeg er venlig, høflig og sød overfor alle, og det er sjældent jeg virkelig bare vender den kolde skulder til. Men når jeg så endelig gør det, skal der også meget til før jeg tager den væk igen. Sådan er jeg bare som person.
Jeg kan godt lide at gøre andre glade - det er en af de bedste følelser i hele verden! og jeg gør det gerne, igen og igen og igen. Nogle gange mangler jeg måske bare at der er en der gør MIG glad. eller overrasker mig for den sags skyld. Det er lidt trættende at være den der giver noget hele tiden, men aldrig rigtig får noget igen.
Nu er der 13 dage til at jeg smutter i sommerhus med nogle søde mennesker. og cirka halvanden måned til at jeg smutter til Chris Brown koncert. jeg glæder mig.
Bamse knuser til jer alle. hav en fantastisk aften. <3
